GibbsCAM er med på Mars

GibbsCAM er med på en del af missionen. Flere parter i Perseverance er produceret med GibbsCam
Se lidt af det her

Torsdag den 18. februar landede NASA’s rover Perseverance i Jezero-krateret på Mars, hvor den har til opgave at udforske et udtørret floddelta. Når Perseverances arbejde går i gang, bliver det med hjælp af dansk udstyr.

To danske universiteter, Københavns Universitet og DTU, har igennem flere år i samarbejde med NASA udviklet dele af de instrumenter, som skal bruges af roveren til at finde frem til de rigtige prøver og foretage eksperimenter, der skal hjælpe med at finde svar på de spørgsmål – for en dag at kunne sende mennesker til Mars.

Derudover har NASA også købt mikrofoner fra et dansk firma, som skal optage lyde fra Mars. Den 18. februar vil NASA, og alle andre i verden der følger med, vente på at modtage det radiosignal fra Perseverance om, at den er landet på Mars.

– Det er virkelig imponerende, at danske forskere er med så langt fremme i den rumteknologiske forskning, at de bidrager med vigtigt udstyr til en Marslanding. Det synes jeg godt, vi kan være stolte over. Når Danmark er med i rummet, er vi med til at skabe videnskabelige og teknologiske nybrud, der bidrager til vores fælles fremtid, siger uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen.